Jeg arbejder med lyst.

Mange tror derfor at ”målet” med mine kurser må være at eliminere ulyst, for at vi kan være i en ideel tilstand af evig tænding (arousal), som gør at sexlivet bliver ”the hot sizzling sexual bliss of your dreams”, som undertitlen på hvilken som helst amerikansk selvhjælpsbog kunne love.

Jeg er imidlertid meget mere interesseret i at kende og acceptere min egen lyst og manglende lyst, og at udfordre de tankemønstre, der skaber idéen at ”mere sex, mere lyst” skulle være bedre end helheden af den menneskelige oplevelse.

Og det er svært, for de fleste har det ideal indlejret som en sandhed.

I et parforhold, hvor den ene har mere lyst end den anden, er det ofte den med ulysten, der bliver set som problemet, den, der skal ændre sig, for at alt kunne blive godt, og det er et ensidigt, unuanceret og stigmatiserende syn, der blandt andet kunne have rødder i en lang patriarkalsk og kapitalistisk arv …

Så til dig, der ikke har lyst, eller som har mindre lyst end din partner, og føler at det er et problem, til dig vil jeg sige:

Måske du ikke er i stykker, måske du bare er kommet til at indlejre det kapitalistiske system, som du er underlagt i den ydre verden, i din seksualitet …

*

Du har måske indlejret kapitalismen i din seksualitet, hvis du konstant føler, du skal være til rådighed, tændt, ”på”, for at være en god kæreste eller en god elsker …

Som om lyst ikke havde årstider ligesom naturen (i en form hvor menneskeheden ikke har fucket for meget med den, vel at mærke … )

Som om vinteren ikke var en tilstand, du skulle nyde, hvile ind i og dvæle ved, men mere en tilstand, du skulle eliminere eller skamme dig over eller bypasse eller flygte fra med de løbesko, du købte på januarudsalg, eller fake dig ud af …

Du har måske indlejret kapitalismen i din seksualitet, hvis du føler at sex og lyst er en form for købmandskab, en transaktion, et regnskab, noget målbart, du kan give for lidt eller for meget af, noget du kan skylde, noget-for-noget …

”Nu har jeg gjort denne her handling for dig, så nu burde du gøre denne her handling for mig, så vi er lige,”

og ”nu er du kommet, så skylder du mig, at jeg kommer” …

Mange tænker sådan her. Vi lærer at tænke sådan her.

Selv ”The orgasm gap”, der sætter fokus på den store uoverensstemmelse i mængden af mænds og kvinders udløsninger, kan kritiseres, på trods af sin store relevans og feministiske kontekst …

(Så længe der er en kæmpe ubalance mellem kvinders og mænds seksuelle tilfredshed, skal man selvfølgelig fokusere på den, vi går måske bare skævt ved kun at fokusere på mængden af udløsninger, i stedet for på seksualiteten i sin bredde, nuance og skønhed … )

Du har måske indlejret kapitalismen i dit sexliv, hvis du tænker, at du er “succesfuld” i sex, hvis du har meget af det (mere, meget, vildere … )

De fleste af os har indlejret kvantitet som en måde at værdisætte vores seksualitet, fx på grund af det evige fokus på ”hvor mange gange man har sex om ugen” i et parforhold ...

Vi fokuserer meget mindre på det, der egentlig betyder noget, som fx: Hvad for en slags sex har vi rent faktisk, og nyder vi den …

(De fleste må på et tidspunkt komme til dette smertefulde spørgsmål, hvis de er størknet i en situation, hvor de ikke har lyst eller ikke har samme mængde lyst, som deres partner:

Kunne det være, du ikke har lyst, fordi du ikke kan lide den sex, du har, og enten ikke ved hvad du har lyst til, ikke tør udtrykke det, eller ikke bliver lyttet til, når du udtrykker det?)

Du har måske indlejret kapitalismen i dit sexliv, hvis du føler, at du konstant burde ”arbejde” på din lyst, på at forbedre og optimere dit sexliv, prøve nye ting, “spice” dit sexliv up, lære nye skills ...

(som om god sex var noget du kunne mestre ved at perfektionere en række teknikker … )

Som om sex var noget, du kunne vinde i …

Så måske du ikke er i stykker, måske du bare er træt, måske det bare er vinter, og du har ikke lige valgt at være underlagt dette system, som tvinger dig til at bruge hovedandelen af din tid og energi på at arbejde og akkumulere penge, under den falske præmis, at det du skulle få igen, afgrøderne, var det, der skulle give dig lyst og nydelse …

Men lyst og nydelse er ikke det, du får.

Det er det, du betaler …

Det er ikke din skyld. Hvil dig.

(Hvis du tænker, at din manglende lyst er din skyld, så har du måske indlejret religionen i din seksualitet, men det er en helt anden historie, for ikke at nævne den historie, at hvis du føler at du, som kvinde, altid skylder en mand at have lyst og tilfredsstille hans lyst, så har du måske indlejret patriarkatet i din lyst, men den må vi altså tage en anden gang, for jeg er træt, men pointen er, at intet af det her er din skyld).

En vigtig ting: Jeg kan se og forstå nogle af disse strukturer, men jeg er stadig underlagt dem.

Jeg føler stadig skyld, når jeg ikke har ”nok” lyst.

Det stikker dybere end intellektet (som de fleste ting).

Forhåbentlig hjælper det at skrive lidt om det alligevel …