For nogle år siden havde jeg mit livs værste kærestesorg.

Midt i den, drømte jeg en nat, at jeg gik med en gruppe kvinder gennem et klippelandskab en blå sommernat i Tyrkiet.

Stemningen imellem os var meget kærlig og meget erotisk …

Min veninde var der, og hun sagde til gruppen: Mette Sofie har udtømt sin kærlighed til mænd, nu er der kun kærligheden mellem kvinder tilbage.

Så kom vi til et hjørne, der førte til havet, og jeg løb foran og råbte til kvinderne; Se månen, som lyste fuld over havet.

Så badede vi sammen i det lave vand …

Det er én af de dejligste drømme, jeg nogensinde har drømt.

Som jeg tolker den, betyder kærligheden-mellem-kvinder ikke kærligheden til ét bestemt køn, men snarere en særlig type kærlighedstilstand, som fylder mere og mere i mig ...

En tilstand, som inkluderer kroppen, lysten og bevidstheden ...

der er mere som en horisont, hvor mennesker ikke rangeres hierarkisk over og under hinanden, men hvor forskellige kærlighedsforhold changerer som i en solnedgang.

Det giver ikke mening for mig, at man skulle kunne stoppe med at elske nogen, man har elsket, at man ikke skulle kunne have 100 yndlingsbøger, 10 bedste venner og 10 yndlingslande, at man ikke skulle elske sine ekskærester, at man skulle elske sine kærester mere end sine venner, at sex med fremmede eller "bollevenner" skulle være en følelsesforladt transaktion, at kærligheden på den måde skulle være så begrænset, som mange af os gør den til …

Når vi virkelig tillader vores begær, opdager vi hurtigt, at lysten ikke bevæger sig i faste mønstre og former; den er ikke monogam (derfor kan du sagtens være det), vi tænder ikke kun på ét køn, ét menneske, vi kan føle lyst til alt muligt …

den strømmer af sig selv i alle mulige retninger; mod figentræer, katte, veninder, ekskærester, andres kærester, kassedamer, elskere, børn ...

Som vi ikke behøver besidde, eje eller konkurrere med … den er ikke kapitalistisk …

Og den føles dejlig, ikke farlig eller forkert. For når vi kan være fyldt i den indre tilstand, der er vores lyst, er vi ikke udleveret til at skulle jagte alle dens ydre markører ...

Lystens virkelighed føles kun farlig for dem, der ikke accepterer, rummer og er åbne omkring deres lyst, hvilket desværre stadig er de fleste af os (efter vores lange kristne kulturarv osv.) … og derfor har de fleste af os meget begrænset fortrolighed med vores partnere, og fordømmer ting, som egentlig er ufarlige …

Jeg har et anderledes syn på ting som fx utroskab, end de fleste andre … hvilket også er en grund til, at mange betror sig til mig, fordi de ved, at de ikke vil blive dømt eller udskammet, som de ville andre steder …

Min drøm (nu mener jeg i virkeligheden og ikke natligt) er at blive ved med at befinde mig i og skabe rum, hvor det erotiske aftabuiseres, bevidstgøres og får plads imellem mennesker, mellem kollegaer, venner, veninder ... uden at det nødvendigvis skal udleves som fysisk seksualitet, og uden at det behøver skabe sorg, overskride grænser eller forvirre ...

Erotik i sin oprindelige betydning af indre tilstand: Sanselig kærlighed …